Performance – Folkemøde Bornholm 2013 – Friday, June 14, 2013 20:10-21

facebook_logo

Folkemøde Bornholm 2013

Med et tankevækkende og fængslende burlesqueshow og efterfølgende livlig salondebat, vil Dansk Kvindesamfund og Warehouse9 sætte kønsstereotyper og kønsroller til debat. Om man er kvinde, mand, hetero, homo, bi eller trans, skal ikke have nogen – negativ – betydning for éns muligheder.

Beskrivelse

Dansk Kvindesamfunds og Warehouse9 ønsker at udfordre vores traditionelle forestillinger om maskulinitet og femininitet. På vedkommende og tankevækkende vis sætter performancekunstnere fra Warehouse9 traditionelle kønsroller til debat.Formålet er at tydeliggøre, at det er på høje tid at skabe mere frihed til forskellighed, så hverken køn eller seksualitet skal begrænse vores udfoldelsesmuligheder. Eller bestemme hvordan vi skal leve vores liv. Efter performancen følger en livlig salondebat, med inviterede gæster. hvor vi vil diskutere fordomme og forestillinger om hvilke særlige egenskaber der kendetegner køn og som medvirker til at sætte mennesker i kasser fx »Er empati og omsorg virkelig egenskaber der primært er kvinder forundt?« »Hvorfor må drenge ikke gå i kjole?« »Giver det overhovedet mening at opdele og opleve verden i forhold til køn og seksualitet? Hvis ikke, hvordan skal vi så orientere os som mennesker?«